Rygterne har længe svirret, og nu er det officielt, at Bo Svensson vender hjem til Mainz og overtager posten som cheftræner.
Det bekræfter Bundesliga-klubben på egen hjemmeside mandag eftermiddag.
- Bo har alle de kvaliteter, vi gerne vil have til vores trænerposition. Han har lært trænerjobbet fra bunden i vores ungdomsafdeling, og som professionel lærte han af trænere som Jürgen Klopp og Thomas Tuchel.
- Han ved, hvordan vores fodbold skal føles. Vi er overbevist om, at han har personligheden og evnerne til at overføre denne viden til holdet, siger bestyrelsesmedlem Christian Heidel til klubbens hjemmeside.
Bo Svensson forlod Mainz' ungdomsafdeling i 2019 for at blive cheftræner i østrigske FC Liefering, men nu går turen altså tilbage til tysk fodbold.
Som aktiv spillede Bo Svensson fra 2007 til 2014 i Mainz, der i øjeblikket ligger næstsidst i Bundesligaen med seks point for 14 kampe.
— 1. FSV Mainz 05 (@1FSVMainz05) January 4, 2021

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Mainz 05
Bundesliga






















