Nicolai Larsen har fået styr på fremtiden.
Målmanden har kontraktudløb med Silkeborg IF denne sommer, og nu står det endegyldigt klart, at han forlader Kent Nielsen og co.
Turen går i stedet til Nørreskoven.
Vejle Boldklub bekræfter nu, at den 35-årige målmand skifter til klubben på en toårig aftale.
Det er hovedpersonen ganske godt tilfreds med.
- Jeg er glad for muligheden for at komme til Vejle Boldklub på et tidspunkt i min karriere, hvor jeg stadig brænder for at spille fodbold og præstere på højest mulige niveau.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Igennem de sidste par sæsoner har jeg spillet mange kampe mod VB og flere på Vejle Stadion, og jeg ser frem til at have Nørreskoven som hjemmebane i bestræbelserne på at få klubben tilbage til 3F Superliga, siger Nicolai Larsen til Vejles hjemmeside.
For Vejle Boldklub står det på 1. division i næste sæson, og Larsen tror på, at truppens kvalitet er til mere.
- Det blev tydeligt for mig i de indbyrdes kampe mod Vejle, at der er et uforløst potentiale hos både den enkelte spiller og i holdet i Vejle.
- Det potentiale skal vi have forløst i den kommende sæson, og som en af de mest erfarne spillere glæder jeg mig til at være med til lede holdet igennem de udfordringer, der utvivlsomt opstår i en lang sæson, siger han.
Nicolai Larsen nåede 198 kampe i Silkeborg-trøjen.

Det største derby i årevis - uden restriktioner
Hattrick | Afsnit 83Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.
Læs mere

Silkeborg IF
Vejle Boldklub
3F Superliga































