2022-08-01 18:07:25

Officielt: OB henter Martin Hansen

3F Superliga-klubben OB har mandag annonceret tilgangen af målmanden Martin Hansen, som kommer til fra tyske Hannover 96.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OB har sikret sig en målmand.

Danske Martin Hansen skifter fra 2. Bundesliga-klubben Hannover 96 til OB på en toårig kontrakt.

Det oplyser 3F Superliga-klubben mandag aften i en officiel meddelelse.

Andreas Alms tropper har ikke haft den bedste start på sæsonen. Her er det blevet til to nederlag og et uafgjort resultat.

- I Martin får vi en internationalt erfaren målmand, som har en offensiv spillestil. Hans personlighed er udadvendt, og vores håb er, at hans kvaliteter vil udvikle både holdet og spillestilen, siger Björn Wesström, der er Fodbolddirektør i OB, til klubbens hjemmeside.

Tidligere på dagen meddelte OB, at målmand Sayouba Mandé er blevet lejet ud til Nordic Bet Liga-klubben FC Helsingør.

Martin Hansen har tidligere tørnet ud for Viborg FF og FC Nordsjælland. Han står noteret for 11 2. Bundesliga-kampe i den forgangne sæson.

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0