International -Officielt: OB sælger angrebskomet til MLS-klub
2019-02-12 15:05:30
Foto: Getty Images

Officielt: OB sælger angrebskomet til MLS-klub

OB har solgt 18-årige Mathias Jørgensen til MLs-klubben New York Red Bulls.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB har solgt angrebskometen Mathias Jørgensen til MLS-klubben New York Red Bulls.

Den 18-årige angriber var denne vinter til prøvetræning i tyske Gladbach, men destinationen bliver altså USA for den unge spids.

- Det er kæmpestort at få muligheden for at komme til udlandet. Jeg kommer til en klub, der rigtig gerne vil bruge unge spillere, og som har haft succes med det i de seneste sæsoner og alligevel har skabt gode resultater i ligaen, siger Mathias Jørgensen til ob.dk.

- Så det føles rigtigt, og samtidig kommer jeg til en liga, der er i kraftig udvikling, og hvor der er en kæmpestor interesse og opmærksomhed, som jeg helt sikkert også skal vænne mig til. Men jeg føler mig godt rustet til det, for jeg har modnet mig rigtig meget i de to år, jeg har været i OB.

- Jeg ved, hvad det vil sige at skulle stå på egne ben, og fodboldmæssigt har jeg udviklet mig langt mere og langt hurtigere i OB, end jeg havde turdet forestille mig.

- Det er jeg meget taknemmelig for, og jeg må sige, at den måde OB's akademi fungerer på, har gjort det til en fantastisk tid, ligesom det har været stort at få en førsteholdskontrakt og kampe i Superligaen. Man ved aldrig hvad fremtiden bringer, men det kunne være spændende at vende tilbage en dag.

Mathias Jørgensen nåede 18 kampe for OB med tre mål til følge.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce