2023-06-13 11:07:42

Officielt: OB sælger Jakob Breum til Go Ahead Eagles

OB bekræfter på sin hjemmeside, at de sælger Jakob Breum til hollandsk fodbold og Go Ahead Eagles.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB sælger ud i spillertruppen.

Mandag var det Yankuba Minteh, der forlod klubben, og nu skifter Jakob Breum fra OB til Go Ahead Eagles, hvor han har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2027.

Det bekræfter den odenseanske klub på sin hjemmeside.

- Jakob er på mange måder et forbillede for OB, da han rykkede direkte fra Akademiet ind i startopstillingen og nu bliver solgt videre til en højere rangeret liga i Europa.

- Han bliver nu en fin ambassadør for OB's talentudvikling i den hollandske Æresdivision, og vi takker ham for denne gang og ønsker ham alt det bedste i sin nye klub, siger fodbolddirektør Björn Wesström.

Ifølge OB's fanmedie ‘Stemmer fra Ådalen’ betaler Go Ahead Eagles omkring to millioner kroner for den offensive spiller, hvor der samtidig er sikret en videresalgsklausul.

Jakob Breum kom til OB som U17-spiller, inden han i november 2021 skrev under på en professionel kontrakt med klubben.

I alt blev det til 51 kampe for førsteholdet med fire scoringer og tre assists.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce