Det er ikke blevet til meget spilletid for Oliver Sonne siden sommerens oprykning til Premier League.
Det tager Burnley nu konsekvensen af.
Torsdag oplyser klubben således på sin hjemmeside, at den dansk-peruvianske back bliver sendt på græs i Sparta Prag for den resterende del af sæsonen.
Det vides ikke, om Sparta Prag har sikret sig en købsoption på Sonne.
I den tjekkiske storklub skal den tidligere Silkeborg-profil spille under danske Brian Priske, der er cheftræner.
Derudover bliver den 25-årige højreback holdkammerat med Magnus Kofod, Asger Sørensen og Peter Vindahl, der alle er på kontrakt i Sparta Prag.
Oliver Sonne skiftede for et års tid siden fra Silkeborg til Burnley, hvor han står noteret for 15 optrædener.
Bold kunne tidligere på måneden fortælle, at FC København overvejede muligheden for at leje den tidligere Superliga-spiller, men de danske mestre valgte efterfølgende at skifte spor.


Burnley
Sparta Prag
1. Division

































