International -Officielt: Paulinho skifter tilbage til Guangzhou
2018-07-08 19:33:30
Foto: Getty Images

Officielt: Paulinho skifter tilbage til Guangzhou

Den brasilianske landsholdsspiller forlader Barcelona efter blot et år i klubben, og han vender i stedet tilbage til kinesisk fodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lørdag bekræftede brasilianske Paulinho, at han havde modtaget et bud fra sin tidligere klub, kinesiske Guangzhou Evergrande, og nu bliver parterne genforenet.

Søndag aften bekræfter den kinesiske klub på sin hjemmeside, at man henter Paulinho tilbage fra Barcelona, hvor han har tilbragt det seneste år.

På Guangzhous hjemmeside fremgår det, at der er tale om en etårig lejeaftale, hvorefter den kinesiske klub køber Paulinho permanent, hvilket også bekræftes af FC Barcelona på den spanske klub hjemmeside. Der nævnes ikke købspris.

Den snart 30-årige Paulinho, der netop har været med det brasilianske landshold til VM, nåede i alt 49 optrædener og ni mål for FC Barcelona.

Annonce

49 kommentarer

Se kommentarer
Annonce