Alt godt har en ende – også Andy Robertsons tid i Liverpool.
Den skotske back stopper som Liverpool-spiller efter denne sæson, hvilket klubben bekræfter i en meddelelse torsdag aften.
Robertson har kontraktudløb til sommer, og allerede i vinter var han rygtet væk fra klubben.
Tottenham blev nævnt som en mulig destination, men til sommer står han altså uden kontrakt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han følger Mohamed Salahs fodspor, som også stopper i Liverpool til sommer.
Robertson, der blev hentet fra Hull City i 2017, har i sin tid i Liverpool vundet to Premier League-titler, en Champions League, FA Cuppen og to League Cups samt FIFA Club World Cup, UEFA Super Cup og Community Shield.
Han har i alt spillet 373 kampe for Liverpool.

Kan AGF levere nyt mirakel?
Hattrick | Afsnit 3Vi starter dagens Hattrick med et opkald til Lissabon, hvor Bolds udsendte i Portugal kommer med en beretning fra AGF's 1-3-nederlag til Benfica i Europa League-kvalifikationen.
Læs mere
Liverpool
Premier League
























