Lyngby har solgt midtbanespilleren Herolind Shala til IK Start og han vender dermed hjem til norsk fodbold.
- Transferen skal ses i lyset af vores mål om økonomisk ansvarlighed, for der er ingen tvivl om, at vi har været glade for at have Herolind Shala i klubben, siger Lyngby-sportsdirektør Birger Jørgensen til klubbens hjemmeside.
- Han er en dygtig spiller, som har gjort alt hvad han kunne for Lyngby, og derfor er vi også glade for at kunne sende ham godt videre til norsk fodbold, hvor han nu skal hjælpe IK Start. Vi ønsker Shala alt det bedste i fremtiden.
26-årige Herolind Shala nåede at spille 20 kampe for Lyngby og at score to mål for klubben.


Lyngby Boldklub
Start





























