Tottenham har sat kløerne i et stort engelsk talent.
18-årige Archie Gray var på trods af sin unge alder fast mand hos Leeds i sidste sæson, og det har nu kastet et skifte af sig.
Tottenham har givet den alsidige midtbanespiller kontrakt frem til 2030, og han får trøjenummer 14 på ryggen.
Leeds skriver, at Tottenham indløste den frikøbsklausul, Gray havde, og derfor havde de ikke noget valg. De var nødt til at sælge.
Gray nåede 52 kampe for Leeds, som beskriver klubben som knuste over at se en af deres egne forlade skuden.
De understreger også, at de godt kan forstå, hvis fansene er frustreret over salget, som ifølge BBC kaster omkring 350 millioner kroner af sig.
De pointerer dog også, at salget vil give dem mulighed for at styrke holdet frem mod den kommende sæson, hvor målet er at rykke op i Premier League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Tottenham
Leeds
Premier League


































