International -Officielt: Toulouse sikrer sig græsk topscorer
2019-06-22 19:13:11
Foto: Getty Images

Officielt: Toulouse sikrer sig græsk topscorer

Toulouse bekræfter på klubbens hjemmeside, at man har sikret sig Efthimios Koulouris, der blev topscorer i den bedste græske række sidste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efthimios Koulouris fik noget af et gennembrud i græsk fodbold i den seneste sæson, hvor den 23-årige angriber blev topscorer i landets bedste række med 19 mål.

Her var han udlejet fra PAOK til Atromitos, men angriber kommer ikke i kamp for PAOK i den kommende sæson. I stedet rykker han til Frankrig, hvor Toulouse har købt ham.

Det bekræfter Ligue 1-klubben på sin hjemmeside, hvor det samtidig bliver oplyst, at Efthimios Koulouris får nummer 20 og har fået en kontrakt, der løber i de næste fire sæsoner.

Efthimios Koulouris står noteret for ni græske landskampe, hvor han endnu ikke har fundet netmaskerne.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce