Tyrell Malacia er færdig i Manchester United.
Den hollandske back vender i stedet hjem, da han netop har fået en aftale på plads med PSV Eindhoven i Holland.
Det meddeler Eindhoven-klubben på sin hjemmeside.
Malacia har lang vej til spilletid i Manchester United, og den er kun blevet længere, efter at danske Patrick Dorgu er kommet til i dette transfervindue.
25-årige Malacia kom til United i 2022, men hans tid i det engelske har været præget af skader.
Nu skal han så forsøge at genfinde sit niveau hos topholdet i Æresdivision.
Det er muligt for PSV Eindhoven at hente Tyrell Malacia nu, da transfervinduet i Holland først lukker ved midnat.
Der er tale om en lejeaftale til sommer, men hollænderne har sikret sig en købsoption på omkring 75 millioner kroner.
Malacia har en fortid i Feyenoord, og dem skal PSV Eindhoven faktisk møde onsdag i pokalturneringen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Manchester United
PSV Eindhoven
Premier League































