Der er gang i svingdøren i Viborg FF.
Klubben har netop solgt kantspilleren Nigel Thomas til ADO Den Haag i den næstbedste hollandske række.
Det har den hollandske klub bekræftet til formiddag, hvor de har offentliggjort, at den hollandskfødte kantspiller har fået to år i klubben.
Der er købsoption i kontrakten, så hollænderne kan forlænge aftalen med et ekstra år.
Den 24-årige Thomas har været i Viborg siden 2023, hvor han aldrig har formået at slå igennem. Han har været udlejet til flere forskellige udenlandske klubber, og nu er han fortid i domkirkebyen.
Vi er blevet enige med @ADODenHaag om en transfer, som sender Nigel Thomas på en permanent aftale til den hollandske klub, som spiller i næstbedste række.Held og lykke videre i karrieren! 🤝 pic.twitter.com/1NFqVfFZF2
— Viborg FF ☘️ (@viborgff) August 8, 2025
- Med Nigel henter vi en angriber, der vil give vores offensive opstilling et ekstra boost. Han kombinerer en solid uddannelse med international erfaring og har også masser af vækstpotentiale. Vi er overbeviste om, at han passer fremragende til vores spillestil, siger siger teknisk direktør Mark Wotte.
Han har fået nummer 27 i Den Haag.
Viborg har sagt farvel til 11 spillere i transfervinduet - herunder Oscar Hedvall, Isak Jensen, Anosike Ementa og Serginho.


ADO Den Haag
Viborg FF 


































