Wolverhampton skal have ny cheftræner.
Det står klart søndag eftermiddag, hvor Premier League-klubben oplyser på sin hjemmeside, at Vitor Pereira er blevet fyret med omgående virkning.
Det samme gælder den stab, som portugiseren tog med sig til klubben.
Fyringen kommer efter en skidt start på Premier League, hvor det blot er blevet til to point i de første ti kampe.
Lørdag eftermiddag tabte Wolverhampton 0-3 ude mod Fulham, og det blev altså Pereiras sidste kamp i spidsen for klubben.
Wolves' bestyrelsesformand Jeff Shi udtaler i forbindelse med fyringen:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vitor og hans team arbejdede utrætteligt for Wolves og hjalp os gennem en udfordrende periode i sidste sæson, hvilket vi er taknemmelige for.
- Desværre har starten på denne sæson været en skuffelse, og på trods af vores stærke ønske om at give cheftræneren tid og kampe til at forbedre sig, er vi nået til et punkt, hvor vi er nødt til at bytte ud på trænerposten.
- Vi takker Vitor og hans personale for deres indsats og ønsker dem alt det bedste i fremtiden, siger Jeff Shi i pressemeddelelsen på Wolves' hjemmeside.
Wolves' U21-cheftræner James Collins og U18-cheftræner Richard Walker overtager ansvaret for træningen, indtil Pereiras afløser er fundet, oplyses det.
57-årige Vitor Pereira blev ansat i Wolverhampton i december 2024. Siden er det blevet til 38 kampe med et pointsnit på 1,24.
Klubben indtager aktuelt sidstepladsen i Premier League.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Wolverhampton
Premier League




























