2024-08-15 18:02:04

Officielt: Zanka skifter til Anderlecht

Mathias Zanka er netop blevet præsenteret som ny mand i Anderlecht på en etårig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 4. runde

FT

MEC

1 - 3

AND

FC København får ikke Mathias Zanka hjem denne sommer.

Midtstopperen er torsdag aften blevet bekræftet som ny mand i den belgiske storklub Anderlecht, der har lavet en aftale med danskeren til sommeren 2025.

For et par uger siden lød det ellers hos Tipsbladet, at FCK og Brentford var enige, og at Zanka var detaljer fra en toårig kontrakt med FC København.

Nu skal den 34-årige forsvarsspiller altså i stedet tørne ud for Anderlecht, hvor Brian Riemer er cheftræner, og Jesper Fredberg er fodbolddirektør.

- Ved at hente Zanka ind tilfører vi en erfaren midtstopper til truppen. Han kommer med lederskab, er aggressiv, stærk i duellerne og besidder gode hovedstødskvaliteter både offensivt og defensivt.

- På den måde har vi flere muligheder i vores bagkæde, så vi kan sørge for, at alle er klar til en lang sæson, siger Fredberg.

I Anderlecht bliver Zanka holdkammerat med danskerne Mads Kikkenborg, Anders Dreyer og Kasper Dolberg.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 4. runde

FT

MEC

1 - 3

AND

Annonce

28 kommentarer

Se kommentarer
Annonce