2025-01-15 17:02:06

Officielt: Zanka skifter til LA Galaxy

Alt er på plads, og Mathias Zanka Jørgensen skifter til MLS-klubben LA Galaxy.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mathias Zanka Jørgensen har spillet i dansk, engelsk, belgisk, tyrkisk, tysk og hollandsk fodbold.

Men fremover skal han gøre sig i USA for MLS-klubben LA Galaxy, der har hentet forsvarsspilleren i Anderlecht.

Det skriver LA Galaxy på sin hjemmeside.

Et skifte, som Bold kunne erfare nytårsaftensdag.

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -Officielt: Zanka skifter til LA Galaxy
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

34-årige Zanka har underskrevet en torårig aftale i den amerikanske klub, hvor han blandt andet bliver holdkammerater med Marco Reus og Riqui Puig.

I LA Galaxy er det danske Mikkel Dencher, der er teknisk direktør, og de to har en fælles fortid i FC København.

Zanka står noteret for 37 danske landskampe.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce