NordicBet Liga-klubben Sønderjyske har hentet en forstærkning, da midtbanespilleren Andreas Oggesen er blevet købt i Silkeborg IF.
Oggesen har en fortid i Sønderjyske, men alligevel er det svært for ham at sige farvel til Silkeborg IF.
Han siger til klubbens hjemmeside, at han har nydt at være en del af Silkeborg IF, men nu jagter Oggesen spilletid.
- Jeg har elsket min tid i SIF, og det er en gennemført god klub at være en del af. Jeg er stolt over, at jeg var en del af det historiske SIF-hold, der vandt bronzemedaljer og efterfølgende spillede europæisk gruppespil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det bliver selvfølgelig vemodigt at sige farvel til holdkammeraterne, der går en spændende sæson i møde, men jeg har nået en alder, der gør, at jeg gerne vil have mere førsteholdsfodbold.
- Det håber jeg at få i Sønderjyske, hvor jeg glæder mig til at blive en del af et nyt, spændende projekt, siger 29-årige Andreas Oggesen til Silkeborgs hjemmeside.
Sønderjyske møder Vendsyssel på fredag i den første kamp i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Silkeborg IF
Sønderjyske
3F Superliga

































