Thomas Wiil-Andersen har været hårdt plaget af skader i sin tid i AB. Men alligevel har klubben tilbudt en ny kontrakt, og den har forsvarsspilleren sagt ja til. Han ser frem til at komme i ordentlig kampform i 1. division.
- Jeg har selvfølgelig haft en hård skadeshistorik i AB, så da muligheden for en forlængelse kom på tale, var jeg ikke i tvivl med den tillid de har vist mig undervejs, så nu vil jeg forsøge at give lidt tilbage, siger Wiil-Andersen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Jeg har forlænget, fordi AB er et godt sted at være, jeg føler mig godt tilpas og så har vi fået et trænerteam ind, som har et koncept og en filosofi, som jeg er meget enig i.
Thomas Wiil-Andersen fik mod Frem i weekenden alle 90 minutter. Han har spillet 20 kampe i sine to år i klubben.



AB
CampoBet 2. division






























