


Silkeborg fik blot deres anden sejr i Superligaen i denne sæson, da Randers blev nedlagt med 2-1 på Jysk Park.
Jeppe Okkels scorede det afgørende mål til 2-1, og han var efter kampen godt tilfreds med resultatet. Det fortæller han til TV3 SPORT.
- Det betyder utroligt meget. Fansene har været der hele sæsonen, selvom vi ikke har leveret godt nok, og så her i Dennis Flintas sidste hjemmekamp. Det er helt perfekt, siger Okkels.
Han havde håbet på at score et enkelt mål mere, så kampen for alvor kunne blive lukket.
Okkels nævner endvidere, at sejren var ekstra speciel, grundet at det var Dennis Flintas sidste hjemmekamp for Silkeborg i karrieren.
- Dennis Flinta er en fantastisk herre, så det er bare så fedt, at han kan få en sejr i sin sidste hjemmekamp. Det var hans største ønske, siger Okkels.


Silkeborg IF
Randers FC
3F Superliga

































