2022-05-20 18:00:02

Ole Tobiasen i vildt comeback: Helt vanvittigt

Ole Tobiasen var torsdag med til at levere et stort comeback, da Heerenveen vendte 1-2 til 3-2 i overtiden, og det var helt vanvittigt, siger den danske cheftræner til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ole Tobiasen var torsdag vidne til et vanvittigt comeback, da han og resten af Heerenveen tørnede sammen med AZ Alkmaar i playoff-semifinalen, hvor de kæmper om at komme med i Conference League-kvalifikationen. 

I det første af to opgør havde Tobiasen og co. hjemmebane, men det så længe ud til, at de ville få et dårligt udgangspunkt med til returopgøret, da de var nede 1-2.

Den danske cheftræner fik dog pisket sine tropper frem på banen, og dermed formåede de i overtiden at vende 1-2 til 3-2, og det var en vild oplevelse at være med til.

Det fortæller Tobiasen til bold.dk.

- Der var gang i den i overtiden, hvor vi fik lavet et fantastisk comeback. Vi udlignede fortjent til 2-2, da vi havde presset på i slutningen af kampen. Det kom dog ud af det blå, at vi også fik scoret til 3-2.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Ole Tobiasen i vildt comeback: Helt vanvittigt
Foto: Heerenveen

- Det var helt vanvittigt. Det var en kæmpe lettelse og sindssygt flot, at vi kunne vinde kampen på den måde. Så det er dejligt, at vi går ind til returopgøret med et forspring på et mål.

- Vi har dog ikke vundet noget som helst endnu, men det er da rart, at vi nu kan tage til Alkmaar med en sejr på 3-2 i stedet for uafgjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad var din plan, da I udlignede til 2-2 i overtiden?

- Begge hold tænkte på parkere bussen, da vi udlignede til 2-2, da man ikke ville risikere noget. Men vi valgte alligevel at presse i overtiden, da vi forsøgte at hente sejren.

- Vi fik så et hjørnespark efter 94. minutter, som blev clearet. Bolden fløj frem og tilbage, inden den endte hos Tibor Halilovic, som valgte at gøre noget helt vildt jo.

Ja, Halilovic valgte nemlig at tage sagen i egen hånd, da bolden endte lidt tilfældigt hos ham igen på kanten af feltet, og det skabte vilde scener på Abe Lenstra Stadion.

- Han valgte at trække ind i banen for at skyde på mål med sit dårlige ben fra en helt umulig vinkel. Han endte så med at hamre den helt op i det modsatte hjørne. 

- Alle andre spillere havde nok slået bolden i boksen igen, men ham her skyder fra alle vinkler, og det lykkedes han så med nu. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nogle gange river man sig i håret over ham, men denne gang ramte han bolden lige i røven, som Flemming Toft ville have sagt, siger Ole Tobiasen med en grin.

Heerenveen har dermed et godt udgangspunkt, inden de på mandag skal på besøg hos AZ Alkmaar i returopgøret.

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0