Peru har fundet ny landstræner efter fyringen af Oscar Ibanez, som røg ud efter den glippede VM-kvalifikation.
Valget er faldet på Mano Menezes, oplyser det peruvianske fodboldforbund på sin hjemmeside.
- Vi ved godt, at det de sidste par år ikke har været så gode i forhold til resultaterne, men vi kan forhåbentlig få holdet tilbage på rette kurs, så Peru igen bliver en fremtrædende nation, siger Menezes om sit nye job.
Menezes har tidligere været landstræner for Brasilien - fra 2010 til 2012, hvor nationen dog ikke klarede sig ret godt.
Faktisk røg Brasilien i den periode ned på en 14. plads på FIFA-ranglisten, som er det laveste nogensinde.
Artiklen fortsætter efter billedet

63-årige Menezes har senest været træner i Martin Braithwaites Gremio, hvor han var otte måneder, og han har generelt en lang fortid i brasiliansk fodbold.
Han har også været forbi Al Nassr i Saudi-Arabien og Shandons Luneng i Kina.
Nu skal han så være landstræner for Peru og måske udtager han næste gang Oliver Sonne, der i efteråret var udeladt af truppen.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Venskabskampe
Peru































