2024-06-19 18:03:09

Ølkaos i dansk fanzone afblæst: Kortbetaling og ingen billetter

Ølbilletter skabte køkaos i Stuttgart i den danske fanzone før 1-1'eren mod Slovenien, men det kommer ikke til at ske i Frankfurt torsdag. Ølbilletter i fanzonen er droppet, mens der samtidig kan betales med kort. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Frankfurt

Ølsituationen i den danske fanzone i Stuttgart, hvor flere tusinde danske fans søndag var samlet før 1-1'eren mod Slovenien, var kritisk. 

Til Bold fortalte flere utilfredse fans, hvordan de måtte stå i kø i flere timer for først at få fat i en ølbillet, og dernæst gik turen videre til en ny lang kø, før øllene endelig var i hænderne. 

I Frankfurt, hvor Danmark torsdag møder England, er det scenarie afblæst.

Bold har været i kontakt med kommunikationschef hos DBU, Jakob Høyer, der fortæller, at DBU efter øl-kaosset i Stuttgart har været i kontakt med arrangørerne i Frankfurt og fortalt, at de danske fans ikke er så glade for at stå i kø, og at de elsker øl.

Og den besked har værtsbyen - altså Frankfurt -  der sammen med UEFA er ansvarlig for rammerne omkring arrangementet - taget til sig. 

Bold har onsdag besøgt Opernplatz, hvor fanfesten skal foregå torsdag, og her slog en af medarrangørerne fast, at ølbilletterne er droppet, hvorfor de danske fans kun skal stå i en enkelt kø for at få fingrene i øl.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Ølkaos i dansk fanzone afblæst: Kortbetaling og ingen billetter
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Og der er mere godt nyt. 

Torsdag kan de danske fans både betale med kort og kontanter, fortæller medarrangøreren, hvilket bekræftes af DBU.

Her fortæller Jakob Høyer dog, at de rød-hvide fans gør klogt i at medbringe kontanter, da muligheden for kortbetaling er begrænset. 

DBU-chefen fortæller samtidig, at det er muligt for de danske fans at medbringe deres eget mad og drikke, hvis det lyster - her lyder opfordringen fra DBU blot, at det ikke er flaskeøl, der medbringes, da underlaget er sten og ikke blødt græs, som tilfældet var i Stuttgart. 

Det er klokken 11-15, at der er fanfest på Opernplatz i Frankfurt. Herefter går turen mod stadion, hvor England venter med kampstart klokken 18.00. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce