Super League -Olympiakos vil alligevel ikke trække sig efter Kehlet-kamp
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2022-11-09 12:34:09
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Olympiakos vil alligevel ikke trække sig efter Kehlet-kamp

Den græske storklub truede med at trække sig fra den bedste græske fodboldrække, efter en kamp mod Panathinaikos, som danske Jakob Kehlet dømte. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super League - 12. runde

FT

LEV

0 - 1

OLY

Olympiakos har alligevel ikke tænkt sig at trække sig fra den bedste græske fodboldrække. 

Det skriver Olympiakos på klubbens hjemmeside. 

Klubbens præsident Evangelos Marinakis meddelte ellers efter weekendens kamp mod Panathinaikos, at man overvejede at trække sig. 

Det skyldtes, at man blandt andet var meget utilfreds med dommerindsatsen i 1-1-kampen mod Panathinaikos. Kampen blev dømt af danske Jakob Kehlet. 

Et overtal i klubben har dog besluttet, at man af respekt for fansene og klubben ikke vil trække sig fra ligaen. 

Olympiakos er dog fortsat utilfreds med Jakob Kehlets domme i kampen mod Panathinaikos, for man skriver, at man har indsendt video-materiale til UEFA, som skulle bevise, at Jakob Kehlet skulle have dømt forkert. 

Her er man blandt andet utilfreds med et straffespark, der blev dømt i kampens 97. minut, og at der blev lagt seks minutter til kampen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super League - 12. runde

FT

LEV

0 - 1

OLY

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce