AaB-træner Marti Cifuentes blev i december sat i forbindelse med Malmö FF som en mulig afløser for Jon Dahl Tomasson, der siden har taget afsked med Malmö FF for at søge nye græsgange.
Trænersædet er altså nu ledigt i den svenske storklub, og selv om Marti Cifuentes afviser, at han har talt med interesserede klubber og påpeger, at han tager historierne med ro, så kan han ikke garantere, at han også er AaB-træner, når forårssæsonen går i gang.
Det siger han til Nordjyske.
- I fodbold ved man aldrig, hvad der sker, så jeg kan ikke love noget, men jeg nyder at være i AaB, og jeg er meget taknemmelig for, hvordan jeg er blevet behandlet af fansene. Jeg sætter virkelig pris på, hvordan de har støttet holdet og mig. Det har været specielt, siger AaB-cheftræneren.
Artiklen fortsætter efter billedet

AaB-sportschef Inge Andre Olsen forventer overfor Nordjyske, at Cifuentes også er AaB-træner, når sæsonen genoptages, ligesom han fortæller, at der ikke forhandles med interesserede klubber. Men han understreger, at tingene kan gå hurtigt i fodboldens verden.
For nylig fortalte Inge Andre Olsen til bold.dk, at AaB-cheftræneren var en eftertragtet herre, men der havde ikke været dialog med Malmö FF.
39-årige Cifuentes har været AaB-træner siden januar 2021. Han har tidligere i karrieren været cheftræner for Sandefjord og de spanske CE L'Hospitalet og Sant Andreu.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga

























