FC Midtjylland har ikke benyttet sig af bulgareren Bozhidar Kraev i denne sæson, og selv om han var på affyringsrampen i sommerens transfervindue, så er han fortsat i FCM.
Der var ellers interesse fra både Spanien og Portugal, men det passede ikke den 24-årige midtbanespiller, der altså valgte at blive i FCM, hvor han håber på en ny start.
Det siger han til Herning Folkeblad.
- Jeg fik ikke de tilbud, jeg ønskede, så jeg besluttede mig for at blive her. Så simpelt er det i virkeligheden, siger han til avisen og fortæller, at han fik et tilbud fra den næstbedste spanske række og et fra Portugal.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kraev blev i sommerens vindue sat i forbindelse med Zaragoza fra den Segunda i Spanien og den portugisiske klub Estoril.
Offensivspilleren har et år tilbage af kontrakten med FCM, som han har spillet for siden ankomsten fra Levski Sofia i 2017. Han har siden været udlejet til Gil Vicente og Famalicao i portugisisk fodbold.
I FCM har Kraev ikke haft den store succes, da han i alt har fået 53 optrædener med seks mål til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga































