Serie A -Ombejlet Udinese-stjerne har ødelagt knæet
2020-06-24 19:02:01
Foto: Getty Images

Ombejlet Udinese-stjerne har ødelagt knæet

Den ombejlede Udinese-stjerne Rolando Mandragora har pådraget sig en særdeles alvorlig knæskade. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

22-årige Rolando Mandragora har udmærket sig med en række flotte præstationer for Udinese i denne sæson, og det fik for nylig klubbens tekniske direktør Pierpaolo Marino til at proklamere, at Mandragora var på vej til en større klub.

Det sker desværre nok ikke lige foreløbig, for i gårsdagens Serie A-kamp mod Torino kom unge Mandragora alvorligt til skade med sit højre knæ.

Det oplyser Udinese i en meddelelse på klubbens hjemmeside, hvori det bekræftes, at Mandragoras korsbånd i højre knæ er revet over, ligesom den ydre menisk også er beskadiget.

- Udinese oplyser, at Rolando Mandragora, som det fremgår af lægelige tests foretaget i dag, har revet sit korsbånd over i det højre knæ og beskadiget sin menisk.

Udinese understreger i meddelelsen, at de er enormt kede af det på Mandragoras vegne og at klubben ønsker ham hurtig bedring.

Midtbanedynamoen Mandragora har spillet 28 kampe for Udinese i denne sæson.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce