I en alder af 28 år har midtbanespiller Oliver Norwood fra Sheffield United valgt at indstille sin landsholdskarriere for Nordirland.
Norwood vil koncentrere sig om klubkarrieren, og landstræner Michael O'Neill er skuffet.
- Det hans beslutning, og jeg kan ikke gøre mere, end jeg har gjort. Jeg har forsøgt alt, som jeg også tidligere har gjort med spillere, der har overvejet det samme.
- Det er en skuffelse for mig, men der er ikke ret meget mere, jeg kan gøre, siger O'Neill ifølge BBC.
Norwood står noteret for 57 kampe for Nordirland – blandt andet 26 kvalifikationskampe i træk.


Sheffield United
Premier League
EM
Nordirland


























