2021-08-07 20:32:57

Onyeka matchvinder i sidste Brentford-test

Brentford vandt 2-1 i den sidste testkamp, inden det går løs i Premier League på fredag. Frank Onyeka scorede det matchvindende mål mod Daniel Wass-løse Valencia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lørdag skulle Thomas Frank og Brentford-tropperne teste kræfterne for sidste gang, inden det går løs i Premier League mod Arsenal på næste fredag.

Frank og co. skulle prøve sig af mod spanske Valencia, der var uden Daniel Wass i truppen til kampen.

Kampen blev spillet i London på Brentfords hjemmebane, og Brentford stillede til start med Christan Nørgaard som eneste dansker i startopstillingen, hvor der til gengæld var plads til nyankomne Kristoffer Ajer.

Frank Onyeka startede på bænken, hvor han sad med Mads Bidstrup, Mads Bech Sørensen og Mads Roerslev.

Første halvleg endte med en spansk føring, da Brentford fik annulleret et mål efter et VAR-gennemsyn, inden Diego Lopez bragte Valencia på 1-0.

I anden halvleg var Frank Onyeka på banen efter pausen, og hans første aktion blev en bolderobring, før han satte et angreb i gang.

Brentford præsterede noget bedre i anden halvleg, og først scorede Ethan Pinnock til 1-1 efter et hjørnespark, hvor han kom højest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterfølgende gjorde Onyeka sig igen bemærket, da en returbold havnede på kanten af feltet, og her sparkede Onyeka til den og sendte 2-1-målet i kassen.

Det blev sidste mål i en anden halvleg, hvor Bidstrup, Bech Sørensen og Roerslev alle kom ind.

Dermed virker Brentford klar til Premier League-start, som finder sted fredag klokken 18.30 mod Arsenal.

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0