Opråb fra danske dommere: Ingen tør sige noget

Uroen ulmer hos de danske elitedommere.

Det er en verden, hvor de færreste tør sige deres mening, fordi det er den klare opfattelse, at det har vidtrækkende konsekvenser for deres dommerkarriere, hvis man går imod strømmen.

Vi har talt med et større, tocifret antal dommere, der uafhængigt af hinanden maler et alvorligt billede.

En stribe beretninger fra dommerne samt et interview med Michael Johansen og Erik Brøgger på næsten 2,5 time danner grundlag for Bolds nye podcastserie.

Lyt til Whistleblower med Apple Podcast her, på Spotify her eller i afspilleren herunder.

Bliver savet midt over
I slutningen af 2025 modtog vi på Bold en mail, der var præget af frustration og magtesløshed.

En mail med et opråb om at undersøge og kulegrave det danske dommermiljø.

I mailen står der blandt andet:

- Det dårlige arbejdsmiljø påvirker alle danske dommere og deres præstationer. 

- Det lader til, at ytringsfriheden i dette system er stærkt begrænset.  

- Der bør ryddes op i de magtstrukturer, der tillader disse forhold.  

- Man bliver savet midt over.

Den anonyme mail kommer fra aktive elitedommere, hvor en af dem sætter ord på den frygtkultur, der hersker i miljøet:

- Det er så slemt, at vi af og til tager headsettet af, når der skal kommunikeres et eller andet, fordi vi simpelthen er bange for, at der er nogle, der bruger det imod os. 

- Alt, hvad der hedder ledelse og at skabe motivation i stedet for frygt, det findes ikke i denne organisation. Det er skræmmende, som den anonyme elitedommer udtrykker det.

Beskrivelsen er et system, hvor der hersker en usund kultur, der bærer præg af topstyring og management by fear.

- Det påvirker mig rigtig meget, når du siger det, siger Michael Johansen, formand for DBU’s dommerudvalg.

- Men jeg skal også være ærlig og sige, at det ikke er noget, jeg kan genkende i dagligdagen. Det kommer lidt som lyn fra en klar himmel.

- Når du siger det på den måde, lyder det meget hårdt. Og det gør et indtryk, når nogle aktive dommere har behov for at sige det til jer.

Intet at skjule
Kritikken fra elitedommerne er primært rettet mod Michael Johansen, der er en helt central skikkelse som formand for DBU’s dommerudvalg.

Det er ham, der spiller en stor og betydningsfuld rolle i forhold til de danske elitedommere.

For udover formandsposten er han VAR-ansvarlig, uddannelsesansvarlig, medlem af lovgruppen, Danmarks repræsentant i UEFA og medlem af den valideringsgruppe, der vurderer, hvad der er rigtigt og forkert.

Michael Johansen har således en finger med i alle vitale beslutninger på dommerområdet.

- Vi har ikke noget at skjule. Jeg sidder her, fordi de spørgsmål og postulater fortjener et andet perspektiv. For mig handler det ikke om at feje ting ind under gulvtæppet, siger Michael Johansen.

Ingen tør sige noget
Flere elitedommere beskriver en udbredt opfattelse af, at det har konsekvenser at stille sig frem eller gå imod strømmen. 

- Ingen tør sige noget. Han (Michael Johansen, red.) vil nok påstå, at det er åbent, og selvfølgelig kan man komme med kritik, men det kan man ikke, og det ved alle.

Men den køber Michael Johansen på ingen måder.

- Hele organisationsstrukturen har handlet om at sikre, at vi ikke står i et system, hvor det har konsekvenser, hvis man ytrer nogle ting. Tværtimod er det forbundet med stor respekt, hvis man tør sige nogle ting, der ikke just er populære. I øvrigt at gå imod strømmen, forklarer han og uddyber:

- Jeg kan ikke genkende det scenarie. Det ændrer ikke på, hvis der sidder en med den opfattelse. Det må jeg tage til indtægt.

- Men det er ikke sådan, det praktiseres i virkeligheden. Det er ikke sådan, vi ønsker det skal være. Det har ikke konsekvenser at gå imod strømmen. Nu har jeg trods alt været formand i seks et halvt år, og der er ikke ét eksempel på, at nogen har skulle tage en konsekvens, mener Michael Johansen.

Intet er blevet bedre
Tilbage i 2022 var der senest uro i dommerverdenen, hvor den tidligere Superliga-dommer Benjamin Jantzen stod frem og kritiserede Michael Johansen og hans ledelsesstil.

Det blev beskrevet som en militær og decideret konfrontatorisk ledelsesstil. 

Dengang tog Michael Johansen kritikken til sig og slog fast, at man i DBU ikke kunne acceptere en kultur, som ikke er optimeret, fordi det er hans ansvar.

I dag er opfattelsen dog, at det ikke er blevet bedre:

En elitedommer fortæller:

- Det er om muligt blevet værre. Vi er et sted, hvor man får at vide, at hvis ikke du gør det her, så er din indrangering på spil.

- Alle i verden har vel en risiko for at blive fyret, men hvis man konstant får at vide, at hvis ikke du retter op, så er det ud, jamen så arbejder vi med frygt, og frygt skaber kun én ting. Man får ikke loyalitet, men man får nogle, der gør, hvad de får besked på, som han udtrykker det.

Umuligt at gøre alle tilfredse
Michael Johansen ærgrer sig over, at man igen oplever kritik fra de indre linjer.

- Set fra min stol er det superærgerligt, vi sidder her med samme problemstilling, som vi havde i 2022, hvor nogle aktive er utilfredse.

- Jeg er måske lidt naiv og tro, jeg kan gøre alle tilfredse. Hånden på hjertet, det er faktisk, hvad jeg tilstræber. Men genkende en kultur med management by fear, har jeg svært ved. Det er ikke, hvad jeg hører og oplever.

- Vi kan ikke leve med en organisation, hvor vi har ledere, der leder på denne måde, siger Michael Johansen, der dog glæder sig over, at der trods kritikken er stor opbakning.

- Vi har en stor opbakning blandt elitedommerne, det hæfter jeg mig ved.

- Claus Bo Larsen og jeg er ikke ledere for nogle, der ikke vil ledes af os. Vi er her kun for dommernes skyld. Vi kan ikke have en trup, der ikke har tillid til ledelsen, påpeger han.

DBU har faktisk en whistleblower-ordning, men det er altså ikke en ordning, som elitedommerne hidtil har benyttet sig af.

- Jeg synes, det var meget federe, hvis de gik til mig i stedet for at gå til journalister.

- Jeg kan ikke motivfortolke, hvorfor de vælger det greb, og jeg kender dem ikke.

- Det kan godt være, at de synes jeg er umulig at få fat i, men der er trods alt mange mennesker, der får fat i mig, siger DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen.