Nottingham Forest kæmper for overlevelse i Premier League, men samtidig befinder klubben sig i Europa League-kvartfinalerne, hvor de torsdag møder FC Porto.
Englænderne har i løbet af foråret skiftet ud på mange pladser i de europæiske kampe, men det er ifølge Forest-angriberen Chris Wood intet problem.
- Uanset hvem der bliver valgt, skal de være klar. Vi vil konkurreredygtige på begge fronter (Premier League og Europa, red.).
- Vi ved, at det bliver en svær kamp i torsdag aften og på søndag (mod Burnley, red.), siger Wood ifølge BBC.
Chris Wood, der har døjet med skader i store dele af sæsonen, erkender, at det har været en svær sæson, men han ser lys for enden af tunellen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været en svær sæson, med mange ændringer og op- og nedture til tider. Men også positivt, vi er i kvartfinalen i en europæisk turnering.
- Vi er glade for at være i denne position og give os selv muligheder for at præstere, slutter han.
Nottingham Forest og FC Porto tørner torsdag aften sammen i returopgøret på City Ground.
Det første opgør i Portugal endte 1-1.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
Nottingham Forest
Europa League




























