



29-årige Oscar Buch har i løbet af sin efterhånden lange karriere spillet for FC Roskilde, HB Køge, Brønshøj, Hvidovre, Vendsyssel og senest FC Fredericia.
Men nu er det blevet mere eksotisk.
For en uge siden skiftede offensivspilleren nemlig til Juventud de Torremolinos i den tredjebedste spanske række.
Og søndag fik han så debut i sin nye klub.
Således startede Buch inde, da Torremolinos stod over for Atletico Madrids reservehold i en kamp, der endte 2-2. Dog uden at Buch blev noteret for mål eller assist.
Buch og kompagni kan lige så godt blive i den spanske hovedstad lidt endnu, da de i næste spillerunde skal op mod Real Madrids reservehold.


Atletico Madrid B
Primera Federacion

























