VM kval. CAF -Osimhen raser: Begynder at ligne en gidseltagning
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix
2024-10-14 12:55:06
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix

Osimhen raser: Begynder at ligne en gidseltagning

Victor Osimhen er rasende over den behandling, som hans landsholdskammerater har været udsat for. Han anklager Libyens fodboldforbund for at være skyld i det, der ligner en gidseltagning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

NGR

2 - 1

GHA

Låst inde i en tom lufthavn uden hverken mad, drikke eller telefonforbindelse. 

Det var virkeligheden for det nigerianske landshold, efter deres fly blev omdirigeret, da den lokale regering i Libyen ikke ville godkende landingen i Benghazi forud for de to nations opgør tirsdag. 

Det har fået Nigerias anfører, William Troost-Ekong, til at rase på det sociale medie X, og nu får han opbakning fra stjernen Victor Osimhen, der selv er ude med en skade og derfor ikke er med på landsholdet.

- Jeg er skuffet over den unfair behandling, som mine brødre og trænere er udsat for i en lufthavn i Libyen. Handlinger som disse går imod sportens ånd. Mit støtte er med mit hold, og jeg ved, at de vil forblive stærke på trods af udfordringerne. 

- Jeg appellerer til CAF (det afrikanske fodboldforbund, red.) og andre fodboldorganer til at gribe ind, da mine holdkammerater og trænere stadig er strandet i lufthavnen i Libyen. Det er uhørt og umenneskeligt, siger Galatasaray-angriberen i en story på sin Instagram-profil og fortsætter:

- Dette forsøg fra Libyens fodboldforbund er ikke længere bare en forsinkelse. Det er en bevidst taktik for at svække og ødelægge spillernes moral, og det begynder at ligne en gidseltagning.

- Sikkerheden er det vigtigste lige nu. Vores kaptajn har sagt, at han ikke vil spille kampen, og det støtter jeg fuldstændig, medmindre kampen bliver flyttet til neutral grund. Mine brødre og trænere skal vende sikkert hjem - vi er ikke kriminelle eller fanger. 

Ifølge anfører William Troost-Ekong var det nigerianske landshold låst inde i mere end 12 timer. Han fastholder, at man ikke har i sinde at spille opgøret. 

Det afrikanske fodboldforbund, CAF, har endnu ikke meldt noget ud.

Nedenfor kan du se billeder fra lufthavnen: 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

NGR

2 - 1

GHA

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce