

Med et smukt mål og en advarsel markerede Dario Osorio sig nok engang for FC Midtjylland i 1-1-kampen mod Hoffenheim.
Den unge chilener ragede et gult kort til sig efter 22 minutter, og i anden halvleg studsede især Kevin Mbabu over, at Osorio var involveret i en situation, som potentielt kunne have givet advarsel nummer to. Derfor var schweizeren glad for, at Thomas Thomasberg skiftede ham ud efter 74 minutter.
- Det er meget nemt at komme ind i hans hoved, og det er noget, han skal arbejde med. Men udover det er han en fantastisk spiller, udtalte Mbabu blandt andet efter kampen.
Men byttet med Valdemar Byskov skete ikke af frygt for en rød billet, lød det efterfølgende fra cheftræneren.
- Selvfølgelig ved jeg, at han har et gult kort, og han var ved at være træt til sidst. Det var en af de positioner, vi ville komme til at skifte på alligevel. Det var ikke sådan, at jeg sad og havde fornemmelsen af, at der lå et ekstra gult kort og lurede.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ham og Aral Simsir havde brugt rigtig mange kræfter i begge ender af banen, og så ved vi, at de kan noget ekstraordinært offensivt. Det gule kort var ikke hovedårsagen til, at jeg tog ham ud. Jeg så godt, at der var en enkelt episode, men jeg ved sgu heller ikke, hvor meget de andre spillede på den, sagde Thomasberg.
I denne sæson har Osorio leveret tre scoringer og en assist for FC Midtjylland. Derudover har han modtaget tre advarsler og et rødt kort.
På søndag mod Viborg sidder han ude med karantæne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Hoffenheim
Europa League



























