


For blot anden gang i denne Premier League-sæson var William Osula at vinde i startopstillingen, da Newcastle søndag gæstede Crystal Palace.
Her formåede den danske angriber at bringe sit mandskab foran kort før pausen, og selvom det i sidste ende blev til et nederlag, modtager han stor ros fra Eddie Howe.
Cheftræneren havde blandet valgt at starte ude med dyrtindkøbte stjerner som Nick Woltemade og Yoane Wissa, men det er ikke prisen, der er afgørende for startelleveren, slår han fast.
- Jeg vælger ikke holdet ud fra, hvor mange penge en spiller er blevet købt for. Jeg vælger holdet ud fra det, jeg ser.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, William Osula har trænet godt. Jeg mener, han fortjente at starte inde i dag. Jeg synes, han spillede en god kamp. Jeg synes igen, at han var en klar positiv ting i kampen.
- Han scorede også et godt mål. Han har de fysiske egenskaber og den vilje, der skal til for at gøre det rigtig godt. Jeg synes, han bliver bedre uge for uge. Så jeg var meget glad for hans præstation, siger Eddie Howe ifølge BBC.
Den 22-årige dansker står noteret for 48 optrædener i Newcastle-trøjen med syv mål og tre oplæg til følge.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Crystal Palace
Premier League


























