2026-07-20 10:57:14

Otamendi og Rodri i karambolage: I har tudet hele ugen

Efter VM-finalen mundhuggedes Nicolás Otamendi og Rodri, og de spanske medier har nu mundaflæst interaktionen. Den argentinske forsvarspiller var ikke tilfreds med Rodri og Aymeric Laportes ageren frem mod finalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bølgerne gik højt i løbet af og især efter VM-finalen.

Mens der var decideret slåskamp mellem Gavi og Leandro Paredes, så man også billeder af Nicolás Otamendi og Rodri, der mundhuggedes.

Og det var især argentineren, der var utilfreds med den spanske anfører.

Spanske medier har mundaflæst interaktionen, og Nicolás Otamendi langede ud efter Rodri og Aymeric Laporte.

- Start med at snakke lidt mindre, makker. I har tudet hele ugen - dig og Laporte. Det gør man ikke. I har tudet hele ugen omkring dommerne, lød det fra Otamendi ifølge AS.

Det var en lettere forvirret Rodri, som ønskede forklaring på udbruddet.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Otamendi og Rodri i karambolage: I har tudet hele ugen
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

- Hvad har jeg sagt? Laporte?

Hertil svarede Otamendi omkring Laporte.

- Har du ikke set, hvad han har sagt i løbet af ugen?

Herefter brød Mikel Oyarzabal ind, der prøvede at få lidt mere ro på gemytterne.

Aymeric Laporte udtalte inden finalen, at Argentina er sluppet afsted med flere hårde forseelser. At dommerne har givet dem for lang snor.

Podcast Cover

FIFA vil udvide VM (igen)

Hattrick | Afsnit 156

Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.

Læs mere
-13:13

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce