3F Superliga -Ove P: Greve har en fantastisk indstilling
2015-01-19 11:32:55
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Ove P: Greve har en fantastisk indstilling

OB-træner Ove Pedersen har store roser til 19-årige Mathias Greve, der i opstarten får chancen for at bevise sig på førsteholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB har forlænget med den unge offensivsspiller Mathias Greve frem til sommeren 2018, og han får store roser med på vejen fra cheftræner Ove Pedersen.

- Mathias er en spiller, som ikke har været med i truppen ret mange gange, siden jeg kom til. Og det er lidt specielt, for han har faktisk flere gange været i mine tanker som en mulighed i startopstillingen, siger Pedersen til ob.dk om Greve og fortsætter:

- Han kan tage yderligere skridt nu i træningskampene mod kompetente modstandere, for det får han chancen for, og det har set godt ud, det han har leveret i den hårde fysiske periode siden nytår. Han har vist en fantastisk indstilling, og det gør det kun endnu stærkere, at han har leveret varen til træning og i kamp, selvom han nogle gange er blevet sendt ned i U19-truppen.

- Det er en indstilling som kommer til at gavne ham rigtig meget på den lange bane.

Greve kom til OB fra Langeskov som 11-årig.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce