2026-02-03 10:30:49

Overblik: 10 danskere kan hentes kvit og frit

Flere danske spillere kan hentes transferfrit. Bold giver dig overblikket her. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Transfervinduet er smækket i, men det betyder ikke, at der er lukket for tilgange i klubberne rundt omkring. 

Det er nemlig stadig muligt for klubberne at skrive kontrakt med de spillere, der står uden kontrakt - Herunder en række danske spillere.

Bold giver dig et overblik over 10 kontraktfrie danske spillere her. Spillere, der alle har en fortid i Superligaen eller på et europæisk niveau.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mathias Zanka Jørgensen

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alder: 35 år 

Position: Central Forsvarsspiller

Seneste klub: LA Galaxy

Mathias Zanka Jørgensen er fortid i MLS-klubben LA Galaxy.

Forsvarsspilleren fik ophævet sin aftale og er dermed ledig.

Den tidligere landsholdsspiller har foruden LA Galaxy og FC København tørnet ud for Huddersfield, Brentford, Anderlecht, PSV, Fenerbahce og Fortuna Düsseldorf.

Han står noteret for 37 kampe i den rød-hvide trøje.

Eric Canha/Reuters/Ritzau Scanpix

Andreas Maxsø

Foto: Eric Canha/Reuters/Ritzau Scanpix

Alder: 31 år

Position: Central forsvarsspiller

Seneste klub: Colorado Rapid

Andreas Maxsø er på klubjagt efter kontrakten med udløb ved årsskiftet.

Til TV 2 Sport har han udtalt, at førsteprioriteten er, at blive i udlandet.

- Jeg føler stadig, at jeg har nogle ting, jeg skal prøve. 

31-årige Andreas Maxsø kom til Colorado Rapids tilbage i starten af 2023.

Han nåede at spille 116 kampe for klubben.

Han har tidligere spillet i Brøndby, FC Nordsjælland, FC Zürich, KFC Uerdingen og Osmanlispor FK. 

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rezan Corlu

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alder: 28 år

Position: Kantspiller

Seneste klub: Kristiansund BK

Rezan Corlu er fortid i Kristiansund BK. Parterne er blevet enige om at ophæve samarbejdet før tid. 

I den forbindelse oplyste den norske klub, at 28-årige Rezan Corlu flyttede tilbage til Danmark for at få styr på sit næste skridt i karrieren.

Corlu har en fortid hos Brøndby IF, Roma og Lyngby Boldklub. Sidstnævnte nåede han over 100 kampe for. 

LKS Lodz

Riza Durmisi

Foto: LKS Lodz

Alder: 32 år

Position: Venstre back

Seneste klub: Amazonas

Det brasilianske eventyr er slut for Riza Durmisi.

I sommer skiftede han til Amazonas FC, men er altså nu fortid i klubben efter kontraktudløb.

Den tidligere landsholdsspiller har siden 2020 spillet for Nice, Lazio, Salernitana, Sparta Rotterdam, CD Leganes, CD Tenerife, LKS Lods, Nea Salami og senest Amazonas.

Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Rasmus Thellufsen

Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Alder: 29 år

Position: Midtbanespiller

Seneste klub: Bryne

Rasmus Thellufsen er på jagt efter en ny klub, efter at han har forladt Bryne FK i Norge.

I slutningen af december udtalte han til Bold:

- Jeg drømmer jo om at spille på det højeste niveau, som jeg kan. Det gjorde jeg i Norge, som var en superfed mulighed. Der var god kvalitet.

- Om det er i Danmark eller i udlandet, er jeg åben for det.

Han har blandt andet spillet 76 og 64 kampe for henholdsvis AaB og Lyngby Boldklub.

Lyngby Boldklub

Luka Racic

Foto: Lyngby Boldklub

Alder: 26 år

Position: Central forsvarsspiller

Seneste klub: Rosenborg

Luka Racic forlod norske Rosenborg ved årsskiftet, hvor hans kontrakt med klubben udløb.

Han var i sin sidste tid i klubben udlejet til Lyngby Boldklub.

Luka Racic har tidligere været i FC København, HB Køge og Sønderjyske, mens den 26-årige dansker også har været forbi Brentford.

Hillerød Fodbold Elite

Jannik Pohl

Foto: Hillerød Fodbold Elite

Alder: 29 år

Position: Angriber

Seneste klub: Hillerød Fodbold.

Pohl kom til Hillerød på en kort kontrakt i september, men opholdet blev aldrig nogen succes.

Angriberen havde for langt til spilletid, oplyste cheftræner Christian Lønstrup i forbindelse med bruddet.

- Pohl har været her på en kort aftale, da han har skulle komme sig efter en længere skadesperiode. 

- Vi har vurderet, at Jannik er lidt for langt til spilletid, og vi har derfor valgt ikke at forlænge kontrakten, da vi vil satse på andre spillere på hans position.

29-årige Jannik Pohl nåede 18 minutter i en kamp for Hillerød Fodbold.

Cracovia

Andreas Skovgaard

Foto: Cracovia

Alder: 28 år 

Position: Central forsvarsspiller

Seneste klub: Bryne

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller, der har været forbi Heerenveen, Örebro, Brann, Stabæk og stoppede denne sommer samarbejdet med norske Bryne.

Nagoya Grampus

Kasper Junker

Foto: Nagoya Grampus

Alder: 31 år

Position: Angriber

Seneste klub: Nagoya Grampus

Kasper Junker skal videre fra Nagoya Grampus, hvor han ikke har fået forlænget sin kontrakt.

Den danske angriber nåede tre år hos japanerne.

31-årige Junker nåede 84 førsteholdskampe med 23 mål til følge for Nagoya Grampus.

Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Lucas Andersen

Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Alder: 31 år

Position: Midtbanespiller

Seneste klub: Queens Park Rangers

Den kreative playmaker har stadig ikke fundet en ny klub, efter at han i sommer forlod London og Queens Park Rangers. 

Han er tidligere vendt hjem til Aalborg, hvor han kommer fra, og spørgsmålet er, om Danmark kalder igen, eller om han vil prøve noget mere eksotisk.

Bold - Holdet - SL26

Gør Superligaen sjovere!

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce