

FC Midtjylland bød søndag aften Brøndby op til dans i Superligaen, hvor begge hold havde brug for en sejr for at holde trit med de øvrige tophold.
Brøndby måtte undvære en skadet Frederik Rønnow og en syg David Boysen, og dermed fik Mads Toppel sin Superliga-debut for de blåglue, ligesom unge kræfter som Andrew Hjulsager og Christian Greko Jakobsen skulle bide skeer med midtjyderne.
Kampen startede ganske livligt, og med bare ti minutter spillet havde midtjyderne et forsøg på træværket. Filip Novak hamrede et langskud på stolpen, og kort efter var det Kristoffer Olsson med en stor mulighed.
Novak havde igen kontakt til træværket efter en halv time på indlæg af Andre Rømer, og Pione Sisto tvang kort efter Toppel ud i en glimrende redning.
Et par minutter før pausen fik FC Midtjylland så hul på bylden. Rilwan Hassan stod klar tæt under mål og sparkede bolden i kassen, efter den var blevet snittet videre fra et langt indkast.
1-0 til FC Midtjylland var derfor stillingen ved pausen. Thomas Kahlenberg gjorde comeback for de blågule til anden halvleg, og Brøndby fik en god mulighed for at udligne efter en time, da Teemu Pukki forsøgte at finde Rudolph Austin ved bageste stolpe, men han nåede ikke frem til bolden.
FCM pressede i stedet på i den anden ende, hvor Johan Larsson måtte redde Brøndby af to omgange på stregen.
Med godt en time spillet snorksov Brøndbys defensiv, da Kian Hansen lagde et indlæg i feltet, og så kunne Martin Pusic nemt headede bolden i mål til 2-0.
FCM var altdominerende, og som ekstra salt i såret måtte Daniel Agger lade sig udskifte med tyve minutter igen.
Sejren kunne have været større for FC Midtjylland, men det blev ved de 2-0. Dermed overhalede midtjyderne Brøndby i tabellen og overtog fjerdepladsen i Superligaen.


FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga























