2026-05-11 22:45:05

Overtal var ikke nok for RFC: Må ikke give et mål væk

Cheftræneren for Randers FC, Rasmus Bertelsen, var efter kampen mod OB frustreret over, at de ikke formåede at køre en sejr i hus. Han udtrykte dog samtidig tilfredshed over, at det lykkedes at overleve i denne sæson af Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Cepheus Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

RAN

2 - 2

OB

8'
01
Jann-Fiete Arp
Mål
29'
01
Viljar Myhra
Rødt kort
66'
11
Nikolas Dyhr
Mål
67'
21
Thibault Klidje
Mål
74'
22
Leeroy Owusu
Mål

En række dårlige præstationer over foråret betød, at kronjyderne pludselig var godt og grundigt fedtet ind i nedrykningskampen i 3F Superligaen.

Derfor var randrusianerne pressede til at få point med fra kampen mod OB mandag aften, hvis ikke de søndag skulle få en hjælpende hånd fra Vejle Boldklub.

Den hjælpende hånd kom dog, og det betød, at Randers var sikret endnu en sæson i Superligaen, før de gik på banen mandag aften mod fynboerne.

Her blev det til en pointdeling med OB, selvom kronjyderne havde alle muligheder for at tage alle tre point.

- Vi startede rigtig godt, men blev sat tilbage af et fremragende spark fra Fiete Arp, som man ikke ser ret tit i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Overtal var ikke nok for RFC: Må ikke give et mål væk
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Efterfølgende kom det røde kort så, og der synes jeg faktisk, at begge hold gik en smule i stå, hvor det virkede til, at begge mandskaber lige skulle finde fodfæstet, fortæller cheftræner Rasmus Bertelsen til Bold.

OB’s keeper, Viljar Myhra, blev nemlig udvist efter en halv time, og værterne fra Randers var derfor en mand i overtal i en time i kampen.

- Pausen kom på et godt tidspunkt for os, hvor vi fik justeret en smule og foretaget nogle udskiftninger. Der var ikke noget i vejen med de to udskiftere, men det var rent taktisk.

- Anden halvleg løste vi så på fremragende vis, hvor vi skabte en masse, trykkede dem ned og fik de to mål.

- Og så er det jo en gigantisk forbrydelse, at vi gav et mål væk mod et hold, som var i undertal og havde tungen ud af halsen. Den skal bare køres hjem 99 ud af 100 gange, påpeger Bertelsen over for Bold.

Selvom den hjælpende hånd fra Vejle betød, at Randers mere eller mindre var sikre på overlevelse, så var den ikke matematisk sikret før mandagens kamp.

- Det er en god pointe. Det er trods alt noget at sætte et hak ved.

- Da det begyndte at brænde på i nedrykningsspillet, der snakkede vi om, at det ville være rigtig dejligt at have luft til holdene under os inden kampen mod FC København.

- Det fik vi skabt, og det skal vi være tilfredse med, afsluttede Rasmus Bertelsen.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

RAN

2 - 2

OB

8'
01
Jann-Fiete Arp
Mål
29'
01
Viljar Myhra
Rødt kort
66'
11
Nikolas Dyhr
Mål
67'
21
Thibault Klidje
Mål
74'
22
Leeroy Owusu
Mål
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce