2021-11-22 20:39:00

Oxlade-Chamberlain: Skal holde momentum

Liverpools alsidige midtbanespiller Alex Oxlade-Chamberlain er glad for at få spilletid, men fokuserer udelukkende på at hjælpe klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er svært at sige Alex Oxlade-Chamberlain uden samtidig at tænke på skader.

Den alsidige midtbanespiller har nemlig i høj grad fået sin tid i Liverpool spoleret af forskellige skadesforløb, men tingene går den rigtige vej for Oxlade-Chamberlain, der har startet inde i klubbens seneste tre kampe.

Senest spillede han således en rolle i 4-0-sejren over sin tidligere klub Arsenal, og midtbanespilleren er meget glad for spilletiden.

- Jeg vil spille fodbold, og jeg vil spille så meget, jeg kan. Når du får chancen, er det op til dig selv at levere en stærk præstation og hjælpe holdet med at vinde, og det er den eneste måde, du får flere kampe på, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Og ifølge den 28-årige englænder er der kun en ting at fokusere på nu.

- Nu handler det om at se fremad og fastholde momentum og hjælpe holdet med at nå vores mål. Når alt kommer til alt, går dine individuelle mål hånd i hånd med det. Hvis du arbejder hårdt, falder tingene ofte i hak, så jeg vil arbejde hårdt, og så ser vi, hvad der sker.

Med sejren over Arsenal ligger Merseyside-klubben nummer tre i Premier League med fire point op til førerholdet Chelsea. Holdets næste kamp er hjemme mod Southampton den 27. november.


 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0