

Endnu en ubehagelig situation med kollapsede spillere udspillede sig lørdag i Qatar.
Her gik den fransk-algeriske Andy Delort i græsset efter et kvarters spil med et voldsomt krampeanfald, der efterlod den 32-årige angriber spjættende i flere minutter.
Ubehagelige scener for spillere og tilskuere, som frygtede det værste, mens den rutinerede spids blev skiftet af banen.
Sidenhen har franske RMC Sport blandt andre medier berettet, at det ser ud til, Delort slipper med skrækken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Angriberen, som tidligere har været holdkammerater med Kasper Schmeichel og Kasper Dolberg i Nice, var sågar tilbage og overvære slutningen af kampen fra bænken.
Den sluttede med en 5-4-sejr til Umm Salal efter straffesparkskonkurrence.
Andy Delort spillede 259 kampe i Ligue 1 i perioden 2011 til 2023.
Her blev det til 85 mål og 32 assists for blandt andre Montpellier, Toulouse og Nice.

Al-Arabi
Umm Salal
































