Det ligner umiddelbart en camp på en af de store danske festivaler, men den er god nok.
DBU's Camp Danmark er landet midt i den tyske by Bad Dürkheim på Knaus Campingpark, hvor mellem 800 og 1000 danske fans mingler sig mellem de tyske stamgæster.
Mandag besøgte Bold de små røde teltet og deres danske beboer for at finde ud af, hvad man egentlig får for de 7.000 kroner, som der skal op af lommen, hvis to personer går sammen om et telt.
Her mødte Bold blandt andet tre gutter, der ikke var helt enige om kvaliteten på teltene.
- Det er simpelthen luksustelte, vi har fået, lød det fra den ene.
- Det er tyveri at give 7.000 kroner for sådan et lortetelt fra Harald Nyborg, supplerede den anden.
Lad os lige slå fast, hvad man får med i 7.000-kroners pakken.
Det følger ifølge DBU's hjemmeside med i prisen
- Seks overnatninger i telt
- To aktivitetsarmbånd
- Direkte bus til Stuttgart på første kampdag, shuttlebus til togstationen i Mannheim på anden kampdag.
- Mulighed for at deltage i forskellige turneringer der afholdes på campen: footypong, fodbold, mm.
- Forskellige aktiviteter: Bordtennis, beach-volley, basketball, tennis, vandsport, etc.
- Storskærm med EURO 2024 kampe – dog vises der ingen kampe på Danmarks kampdag
- Andet underholdning: Der vil bl.a. være koncerter med danske kunstnere. Vi opdaterer løbende programmet.
Du kan se hele Bolds besøg i DBU-campen i videoen i denne artikel.
Læs her: DBU melder ud efter økse-episode.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

EM
Danmark




























