Det har været nogle tumultariske år for Saint-Étienne.
I 2021/22-sæsonen rykkede de ned i Ligue 2, men kom tilbage til den bedste række i sommer.
Den kan de dog være på vej ud af igen. I skrivende stund ligger de næstsidst med tre point til redning.
Det vil være en stor skuffelse for den traditionsrige franske klub, som investerede en del flere penge i holdet i sommer modsat de andre oprykkere.
For netop i sommer kom nye ejere til, og deres ambitioner var klare omkring, at klubben skal tilbage til europæisk fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det kan ikke desto mindre blive svært, hvis det bliver til en nedrykning.
- Vi vil gerne vende tilbage til Europa, men hvornår? Det er vi tålmodige omkring.
- Nedrykning til Ligue 1 vil være et skridt tilbage, men det ændrer ikke noget omkring vores projekt, siger ejer, Larry Tannenbaum til L’Équipe.
Den canadiske ejer var godt klar over, at den succes, de håber at skabe, ikke ville komme med det samme. Han har de langsigtede briller på.
- Vi har ikke lavet en et-års-investering. Det handler om at bygge et hold, der kan vinde trofæer. Vi skal blive ved med at bygge på og planlægge fremtiden. Det kræver både flere penge og mere tid, og det er en del af planen.
Der resterer fire kampe af Ligue 1.

Saint Etienne
Ligue 1






























