2025-09-13 22:53:54

Palmer-kasse ikke nok: Brentford snød Chelsea til allersidst

Moisés Caicedo troede, at han blev matchvinder, men dybt inde i tillægstiden fik Brentford kæmpet sig til 2-2 mod Chelsea.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

FT

BRE

2 - 2

CHE

35'
10
Kevin Schade
Mål
61'
11
Cole Palmer
Mål
85'
12
Moisés Caicedo
Mål
90'
22
Fabio Carvalho
Mål

Der var ingen Mikkel Damsgaard at finde i Brentford-truppen til lørdagens hjemmekamp, hvor Chelsea kom forbi. 

Danskeren er nemlig blevet syg, men til gengæld var landsmanden Mathias Jensen med for værterne, der var på noget af en opgave. 

For Chelsea måtte Cole Palmer indledningsvis se til fra bænken, da han har siddet ude med en skade og stadig mangler den sidste form.

Han skulle dog komme til at spille en rolle senere. 

Brentford-spillerne fik noget af en velkomst på Gtech Community Stadium, hvor hjemmepublikummet rullede en flot tifo hen over den ene langside. Se video fra showet øverst i denne artikel. 

Da bolden så rullede, gik det ud over stepperne for begge mandskaber, der spillede god, offensiv fodbold fra start. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Palmer-kasse ikke nok: Brentford snød Chelsea til allersidst
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Vi skulle dog frem til ti minutter før pausen for at finde kampens første mål, som Brentford stod for. 

Et utrolig veludført kontraangreb endte med, at Jordan Henderson kunne sende en sukkerbold frem til Kevin Schade, der stensikkert udklasserede Robert Sánchez og bragte hjemmeholdet på 1-0.

Du kan finde scoringen lige her.

Så stod Chelsea med ryggen mod muren, og selvom dagens anfører, Enzo Fernández, kom frem til en udmærket chance, som de første 45 minutter løb ud, var ‘The Blues’ bagud ved pausen. 

Så skulle der ske noget andet, og gæsternes manager, Enzo Maresca, byttede derfor hele tre mand i pausen. Kort efter kom også Cole Palmer på banen. 

Det skulle vise sig at være en glimrende idé, for det var såmænd netop Palmer, der sørgede for at bringe balance i regnskabet efter en times spil. 

Chelsea-stjernen samlede op på en andenbold i feltet, efter João Pedro havde vundet en luftduel, og så stod det 1-1. Find scoringen her.

Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

Nu var det de blåklædte, der havde foden på speederen, og Cole Palmer burde have scoret sit andet mål i kampen et kvarter før tid. 

Den offensive midtbanespiller blev sat glimrende op af Pedro Neto, men Brentford skal være glade for Caoimhín Kelleher mellem stængerne.

Ireren kunne dog ikke gøre noget fem minutter før tid, hvor Moisés Caicedo sendte Chelsea mod sejren med en kanonkugle fra kanten af feltet, der strøg ind i siden af målet.

Brentford nægtede dog at gå ned med flaget, og til sidst i kampen fik værterne presset sig til flere gode chancer på lange indkast.

Ét af dem gav fuldt udbytte i fire minutters tillægstid, hvor indskiftede Nathan Collins snittede bolden videre til en anden indskifter, Fábio Carvalho, der prikkede kuglen ind til slutresultatet 2-2.

Brentford og Chelsea deler dermed pointene i en yderst hæsblæsende affære.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

FT

BRE

2 - 2

CHE

35'
10
Kevin Schade
Mål
61'
11
Cole Palmer
Mål
85'
12
Moisés Caicedo
Mål
90'
22
Fabio Carvalho
Mål
Annonce

34 kommentarer

Se kommentarer
Annonce