Panathinaikos har torsdag reageret på den frygtelige nyhed som ramte onsdag, hvor det stod klart, at klubbens spiller George Baldock er gået bort i en alder af bare 31 år.
- Vi er rystede, og vi er chokerede over tabet af vores George.
- Panathinaikos-familien sørger over det uventede tab af George. Vi står ved Georges familie og nære pårørendes side, skriver den græske storklub på sin hjemmeside.
Meldingen om George Baldocks dødsfald blev meldt ud onsdag aften i flere græske medier og kort efter reagerede fodboldklubben Sheffield United i et opslag på det sociale medie X.
Sheffield United Football Club is shocked and extremely saddened to learn of the passing of former player, George Baldock. The defender left the club in the summer after seven years at Bramall Lane and was extremely popular with supporters, staff and team-mates who pulled on a… pic.twitter.com/OlDsn0lFpB
— Sheffield United (@SheffieldUnited) October 9, 2024
I de græske medier har blandt andre Sport24 berettet, at Baldock blev fundet livløs ved sin pool i eget hjem.
Ifølge mediet var der ikke tegn på fysisk skade, da liget blev undersøgt.
Den nærmere dødsårsag skal undersøges ved en obduktion.
George Baldock spillede blandt andet 200 førsteholdskampe for Sheffield United, mens han også har 12 græske A-landskampe på sit cv.


Panathinaikos
Super League





































