Der var drama for alle pengene, da Paraguay og Tyrkiet tørnede sammen lørdag morgen.
Paraguay vandt opgøret 1-0, hvilket slukkede Tyrkiets VM-drømme, og undervejs blev Miguel Almirón udvist.
Forud for VM blev der indført nye regler.
En af disse forbyder spillere at dække munden til, når de kommunikerer på banen.
Den regel overtrådte Almirón, og efter en VAR-gennemgang blev han sendt i bad.
Efter kampen ville Paraguays landstræner, Gustavo Alfaro, egentlig ikke kommentere på dommerpræstationen, men han kunne alligevel ikke holde sig tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg respekterer alle de nye regler, der er blevet indført, og alt det andet, men nogle gange er der bestemte situationer, som bliver håndteret til den ene eller den anden side.
- Det eneste, man ønsker, er retfærdighed – at vinde eller tabe, fordi man gjorde tingene bedre end modstanderen, eller fordi modstanderen var bedre end os.
Siger landstræneren ifølge VS Sports og fortsætter.
- Vi fik hele hæftet med de nye regler. Der er ting, der bliver manipuleret og håndteret på bestemte måder. Den lange tillægstid uden nogen forklaring på hvorfor gav en følelse af, at alt arbejdede imod os.
- Hele regelsættet blev brugt mod Paraguay, fra første til sidste side, sluttede han.
Paraguay indtager tredjepladsen i Gruppe D.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
FIFA VM
Paraguay





































