

Hvis man vil have mål, skal man bare have Patrick Mortensen på holdet.
AGF-angriberen har altid været garant for mål, men i denne sæson leverer den 35-årige angriber varen i stor stil.
Søndag kom Mortensen igen på tavlen i 1-1-kampen mod FC Midtjylland, hvor han faktisk slog sin egen personlige rekord for antal mål i en enkelt Superliga-sæson.
Nu er han oppe på 18 mål i landets bedste række i denne sæson.
- Det var en sindssyg fed oplevelse, siger Patrick Mortensen med et smil.
- Ej, jeg fandt ud af det nu her, fordi jeg er lige blevet spurgt af en anden derude. Så jeg har egentlig ikke tænkt over det. Det er fint, men vi er ikke færdige endnu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der kommer flere og flere mål fra Mortensen, som dog også bliver ældre og ældre.
Sådan har AGF-anføreren det dog ikke, da han føler sig i en forrygende form.
- Når jeg tænker på min alder, så spiller det et lille pus, for jeg føler mig ikke som en, der er 35 år. Jeg og kroppen har det jo godt.
- Det er en fin sæson, jeg er i gang med, det må man erkende.
Topscorer eller medaljer?
Patrick Mortensen er på nuværende tidspunkt Superligaens farligste angriber.
Han topper topscorerlisten med 18 mål, som er fire flere end Mathias Kvistgaarden fra Brøndby IF på andenpladsen.
Og det er da også en titel, som Mortensen meget gerne vil have på cv'et, når sæsonen er slut.
Det fylder derfor noget for ham.
- Jeg ville lyve, hvis det ikke gjorde. Jeg vil selvfølgelig gerne være topscorer, det er klart. Men jeg vil også gerne have, at det går holdet godt.
- Hvis jeg skal vælge, vil jeg hellere have, at vi får en god placering, og så jeg misser topscorerlisten. Så meget betyder det ikke.
- Det er klart, at jeg går efter i hver kamp at score mål, og kan jeg fortsætte den her form, ser det også fornuftigt ud. Men det allervigtigste for mig er at få medaljer.
Patrick Mortensen får muligheden for at udbygge føringen på topscorerlisten i næste runde, når AGF tørner sammen med Randers FC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga





























