International -Patrick Mortensen slukkede OB's top seks drøm
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2023-03-19 16:56:16
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Patrick Mortensen slukkede OB's top seks drøm

OB skulle bruge en sejr og en række andre fordelagtige resultater, men det hele glippede på fynboernes egen banehavldel, da de tabte med 1-0 til AGF i Aarhus. Nicolai Poulsen så rødt til slut.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter fire minutters spil var Patrick Mortensen tæt på at bringe værterne på sejrskurs i Smilets By, da en tilfældig bold landede for fødderne af ham efter hjørnespark, men det blev ved chancen.

Fynboerne kunne igen ånde lettet op fem minutter senere, efter et uopmærksomt øjeblik fra Martin Hansen mundede ud i en stor fejl. Mikkel Duelund fik afsluttet tæt på mål uden at få ordentligt træf.

Bashkim Kadrii var den første til at kæmpe sig til chance for OB, da han to gange fik chancen for at sparke på kassen, men skarpheden manglede fra offensivspilleren.

Helt overordnet blev halvlegen karakteriseret af et dominerende AGF-hold, mens OB ventede på omstillinger.

Og det blev de straffet for kort før pausen, da AGF bragte sig i front, da Patrick Mortensen steg til vers og stangede gymnastikforeningen i front med 1-0.

Den scoring var nok til en pauseføring med samme cifre, selvom Mads Frøkjær fik en stor chance kort før.

OB manglede tyngde

OB havde mere at skyde med i anden halvleg, hvor gæsterne kom til et par muligheder for afslutninger fra halvlegens start.

Blandt andet gav Yankuba Minteh smagsprøver på sin hurtighed, da han kom til en flad afslutning tæt på mål, som akkurat trillede forbi.

OB's tilnærmelser var dog i det store hele frugtesløse, og det blev i stedet AGF som overtog initiativet som halvlegen skred frem. Patrick Mortensen fik en stor dobbeltchance 20 minutter før tid, som OB-forsvaret afværgede.

Emmanuel Sabbi havde 20 minutter før tid chancen for at bringe balance i regnskabet, men den indskiftede amerikaner måtte se sin afslutning blokeret.

AGF måtte til gengæld afslutte kampen med ti mand på banen, da Nicolai Poulsen indkasserede sin anden advarsel helt til slut.

Poulsens andet gule kort var AGF's sjette i kampen, men det var ikke nok til at rykke på kampens udfald.

Det sluttede med en 1-0-sejr til AGF, som går ind i mesterskabsspillet på en fjerdeplads, mens OB skal kæmpe sig op fra niendepladsen.

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce