I slutningen af november 2020 sagde Peter 'PC' Christiansen sit job som sportschef i AGF op, da han havde indgået en aftale med FC København om at blive sportsdirektør fra 1. april.
FCK var klar i mælet om, at man håbede at tilknytte 'PC' hurtigst muligt, men AGF og FCK kunne ikke blive enige om en passende kompensation for det sidste af Peter Christiansens kontraktlængde, og derfor er han først nu tiltrådt i FCK.
I et interview med B.T. mener 'PC', at AGF forsøgte at sende et klart signal ved at stå fast i forhandlingerne med FCK.
- Det har været vanvittigt frustrerende. Men omvendt så er det ikke sådan, at jeg ikke har en forståelse af, hvad det er for et signal, som AGF gerne vil sende. For det er jo et signal. De har vundet terræn i fodbolddanmark og i ligaen, og det er de i deres gode ret til, siger han til B.T. og tilføjer:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har fuld respekt for, at man vælger den beslutning, men derfor ville jeg egoistisk set gerne have været i gang fem dage efter, jeg havde sagt op, men sådan er verden ikke altid så gunstig for én.
'PC' fortæller desuden til B.T., at han ikke fortryder noget i afskeden med AGF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
FC København
3F Superliga
































