2026-06-29 21:30:00

Pentz kan være fortid i Brøndby

Der er overvejende stor sandsynlighed for, at Brøndby skal have en ny førstemålmand. Ifølge Bolds oplysninger er der interesse for Patrick Pentz fra udenlandske klubber, og timingen for et skifte væk fra Vestegnen synes at passe alle parter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 4. jul

BIF

vs

FCN

I 2024 sikrede Brøndby sig en meget vigtig underskrift.

Selvom der var stor usikkerhed om Patrick Pentz’ fremtid på Vestegnen, skrev den østrigske landsholdsmålmand under på en fireårig kontrakt med de blågule oven på et succesrigt lejeophold fra Bayer Leverkusen.

Men her to år senere kan samarbejdet slutte – efter tre års parløb og to år før udløb.

Ifølge Bolds oplysninger tiltrækker den VM-aktuelle keeper sig interesse fra en række udenlandske klubber, og Bold kan tilføje, at både Brøndby og Patrick Pentz selv er åbne over for et salg denne sommer, hvis foranstaltningerne omkring en transfer passer alle parter.

Det var drøftelser, der allerede blev taget hul på før slutrunden på den anden side af Atlanten.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Pentz kan være fortid i Brøndby
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Patrick Pentz står et sted i sin karriere, hvor han skal træffe et vigtigt valg om fremtiden.

I en alder af 29 har han som keeper mange år at gå på endnu, så spørgsmålet er, om han vil begive sig ud på et nyt udlandseventyr efter tre år i Danmark, eller om han allerede nu vil søge hjem mod Østrig.

Timingen for et salg er heller ikke dum - set med Brøndby-briller.

Selvom Pentz tager plads på bænken for Østrig ved det igangværende VM, har han et stærkt ry på landsholdet, og Ralf Rangnicks udtagelse vidner om, at han stoler på sin reservekeepers evner, hvilket ikke er helt uvæsentligt for hans status og værdi på transfermarkedet.

Derudover gav Brøndbys fodbolddirektør, Julius Ohnesorge, i slutningen af maj udtryk for, at han i samarbejde med sine sparringspartnere evaluerer målmandsgruppen, og hvordan den kan optimeres i forhold til de unge keepere, Brøndby råder over.

I den forgangne sæson bestod de blågules målmandsteam af Patrick Pentz, Gavin Beavers, Thomas Mikkelsen samt William Sonne-Schmidt som en af de unge keepere, der banker på.

Mens Thomas Mikkelsens tid på Vestegnen er forbi, råder Brøndby også over Mamadou Jalloh, der leverer gode præstationer i Finland på lån.

Den 19-årige keepers lejeaftale med finske VPS løber frem til slutningen af november, men som Bold forstår det, har Brøndby mulighed for at tilbagekalde den unge keeper før tid, hvis Superliga-klubben ønsker det.

Bold har tidligere beskrevet, at Brøndby har vist interesse for FC Nordsjællands Andreas Hansen. Læs mere om det her.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!

Drømmeklubben | Afsnit 5

Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.

Læs mere
-34:53

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 4. jul

BIF

vs

FCN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce